Slægtstræ for familien Løkken / Andersen

Slægtstræ for Unna Løkken og Michael Sindberg Andersen.

Jeg (Michael) har slægtsforsket siden 1985, dengang var det papir, blyant og mundtlige overleveringer, nu rekvirerer jeg det meste af mit materiale via internettet.

Den ene hovedpart af slægtsdatabasen indeholder mine fynske aner. Mange af disse udførte håndværk som murer, tømmer, skrædder m.m. men en ligeså stor del levede under kummerlige forhold som daglejere og indesiddere.

Den anden hovedpart af slægtsdatabasen indeholder min tip *2 oldefar Adolf Frederik Flink's efterkommere, hvortil Lene Flink Knudsen har været en kæmpe hjælp. Min familie har altid troet/fortalt at Adolf Frederik Flink kom fra Polen, at hans efternavn var Flinch og han var landarbejder der skulle lærer danske bønder at dyrke kartofler, det var derfor en stor overraskelse at erfarer at Adolf Frederik Flink er født i Roskilde, uægte søn af Maria Sabroe og udlagt barnefadder Peder Fredrichsen. Hvor Flink navnet stammer fra er stadig ikke opklaret.

Mine mest anvendte kilder: Statens Arkiver Arkivalieonline [AO], Statens Arkiver Dansk Demografisk Database [DDD], København Stadsarkiv Politiets Registerblade [PRB].

Har du spørgsmål, rettelser, yderligere oplysninger, fotos eller andet som du har lyst til at dele med mig vil jeg gerne høre fra dig.

Email: michael@msainnovation.dk